Den farverige og skæve Popeye Village blev bygget i 1979 som kulisse til byen ”Sweethaven” i Disney-filmen ”Popeye” med Robin Williams i hovedrollen som Skipper Skræk.
I dag er den kulørte by ved den lille bugt en forlystelsespark for børnefamilier. Skuespillere går rundt i byen som figurer fra Skipper Skræk universet, og hver dag kl. 12.20 bliver Skræk og Olivia lykkelig gift med parkens gæster i nogle af brylluppets roller.
Børn og barnlige sjæle kan få en særlig oplevelse i Skipper Skræk byen, der er en gammel filmkulisse fra ”Popeye” med Robin Williams fra 1980. De farverige, skæve huse og udklædte figurer er et hit blandt børn.
Popeye Village ligger i Anchor Bay på det nordlige Malta.
Et besøg i Skipper Skræk byen på Malta er en hyggelig oplevelse for både børn og voksne. Her kan I gå på opdagelse mellem de farverige træhuse, møde kendte figurer fra Skipper Skræk og opleve den særlige stemning fra filmens univers. Popeye Village byder også på små shows, sjove aktiviteter og mulighed for at prøve minigolf. I sommermånederne er der desuden forskellige vandaktiviteter.
Skipper Skræk på Malta er en oplagt udflugt for hele familien, især hvis I holder ferie i Mellieha-området. Husk kameraet, for udsigten over den charmerende landsby og det klare, blå vand i Anchor Bay er bestemt værd at forevige.
Malta - børnenes paradis | Vores rejser til Malta
Links til eksterne sider:
Popeye Village på Malta