Bestil pakkerejser
Ingen ledige afgange Luk vinduet
Datoen er blevet ændret til den første ledige dato Luk vinduet
Kampagnekode:
bolig 1
Antal voksne
Antal børn

Alder Barn 1:  år
Alder Barn 2:  år
Alder Barn 3:  år
Alder Barn 4:  år
Udfyld alder på børn Luk vinduet

Middelalderbyen Mdina

Mdina, én af Europas bedst bevarede middelalderbyer

Mdina ligger næsten midt på Malta på toppen af en bakke med udsigt over hele øen, og en gåtur i de smalle stræder indenfor bymuren er en stor oplevelse. Middelalderbyen var engang Maltas hovedstad, og byens paladser ejes og bebos stadig af øens adelige.

At gå en tur i Mdina er som at gå en tur i fortiden. Gaderne er smalle og det gule kalksten brydes kun af blomster og farverige døre med hver sin unikke dørhammer, der fortæller, hvilken adelsfamilie der bor i huset. Gadernes vekslen mellem skarp sol og tung skygge var middelalderens airconditioning. Mdinas oprindelige opbygning er utrolig velbevaret og upåvirket af turisme.

I Mdina er det værd at besøge domkirken St. Paul’s Cathedral og Palazzo Falson, der er et af de bedste bevarede middelalderpaladser.

En tur til Mdina kan sluttes af med kage på Fontanella Tea Gardens. Restauranten har Maltas absolut bedste udsigt på toppen af Mdinas bastion.


Hotel på Malta   |   Aktiviteter på Malta   |   Udflugter på Malta